Priser på Internet

1 Time30 kr.
24 Timer50 kr.
2 Dage80 kr.
4 Dage100 kr.
7 Dage150 kr.

 

Internet 

Her kan du læse om brugen af Wi-Fi, når du er gæst på Grenå Strand Camping.

Vi anbefaler altid, at du genstarter din enhed, inden du logger på netværket første gang.

Vi tilbyder Wi-Fi i rigtig god kvalitet på campingpladsen. Man skal dog som gæst påregne, at det trådløse internet, i spidsbelastningsperioder, kan opleves langsommere end normalt. Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind på internet hastigheden og kvaliteten.

Træer: Når det trådløse signal skal passere gennem bevoksninger svækkes signalet. Når træernes blade tilmed er våde, svækkes signalet markant.

Regnvejr: Vand dæmper signalet og gør at netværket ikke er lige så hurtigt som i solskinsvejr. 

Campingvogne: Ofte vil man som gæst opleve at signalet fungerer uden for campingvognen i forteltet, men ikke inden for. Dette hænger sammen med, at signalerne svækkes betydeligt, når det skal igennem campingvognen – det samme gør sig gældende med biler og nabo campingvogne, der også ”skygger” for signalet. Som regel er der meget bedre signal uden for campingvognen, eksempelvis i forteltet.

Arrangementer: Mange mennesker samlet på et meget lille areal, eksempelvis ved arrangementer på pladsen, kan betyde der er stor belastning på de Hotspot/access punkter der er i det specifikke område. 

Området er endvidere i perioder generet af en stor militærradar indstråling, der til tider har stor negativ indvirkning på styrken af signalet. Dette forekommer dog kun i kort tid og netværket vil normalisere sig selv, når indstrålingen er overstået.

Når man bevæger rundt på pladsen med sin Smartphone, Tablets eller lignende, så kan nogle enheder opleves, som at de bliver langsommere, eller mister forbindelsen helt. Her skal du blot genstarte din enhed, og den vil herefter typisk igen få forbindelse til netværket. Dette skyldes enhedernes adfærd/opsætning og ikke Internet kvaliteten.

Da alle disse forhold er dynamiske vil man opleve, at signalet vil variere over dagen.

Du er altid velkommen til at henvende dig hos personalet i receptionen, og få udleveret vores guide til en god internet oplevelse på vores plads.